Indlæggelse af stressede børn....
Tryg barndom føre til....
Kager og slik går ud over hukommelse
Mobning
tekst fra et barn
Børn og medicin
|
Tryg barndom fører til god uddannelse
En ny undersøgelse viser, at det ikke længere er forældrenes uddannelse og økonomi, der er afgørende for, om børnene får en god uddannelse.
For generationen der er født først i 80´erne er det mere faktorer som trygge og stabile rammer, der spiller ind. Det konkluderer undersøgelsen, der er foretaget af cand. scient. soc. Mads Meier Jæger fra Socialforskningsinstituttet samt Martin D. Munk og Niels Ploug.
"Uligheden i adgang til uddannelse er ikke blevet mindre, men den har ændret karakter fra at være overvejende økonomisk til at være overvejende socialt betinget. Betydningen af den sociale baggrund er dynamisk og under konstant forandring", fortæller Mads Meier Jæger.
Socialforskningsinstituttet har i mere end 30 år fulgt omkring 3.000 danskere, der er født i 1954. I år 2001 interviewede man dem og spurgte blandt andet om, hvordan sociale forhold og opvækst i en brudt familie havde påvirket deres voksenliv.
Mads Meier Jæger uddyber: "For generationen født i 1954 betød de `hårde´ socioøkonomiske forhold stadig noget for deres mulighed for at få en uddannelse. Det er faktorer som forældrenes erhvervsplacering, økonomi og det område de boede i. For deres børn, der er født omkring 1980, har velfærdsstatens omfordelingspolitik medført, at de økonomiske faktorer ikke betyder så meget for deres chancer for at komme i gymnasiet og gennemføre en uddannelse".
Kilde: Elisabeth Lumby, Berlingske Tidende netavis, d. 22. oktober 2003
|
|