Selvværd/selvtillid

Der er forskel på selvværd og selvtillid

Begreberne selvværd og selvtillid bruges ofte i flæng, som om de betød det samme. Det gør de ikke, og en skelnen er vigtig for at blive mere bevist om forskellen og kvaliteten i de to forskellige begreber.

Selvværd

Selvværd er vores viden om og oplevelse af, hvem vi er. Den måde vi kender os selv på og forholder os til det, vi ved om os selv som menneske.

Selvværd kan beskrives som en salgs indre kerne i os selv. Som følelsen af at hvile i sig selv og være tilpas med sig selv, og det man er. En dyb indre følelse af at være noget udelukkende i kraft af, at man eksisterer og er den, som man er. Man kan sige, at vores selvværd har en eksistentiel kvalitet - hvad enten den er høj eller lav.

Selvværd er også dét, der gør os i stand til direkte og præcist at give udtryk for os selv såvel sprogligt som på andre måder - fordi vi kender os selv og kan have en vedvarende følelse af, at dét i sig selv er godt nok.

Selvtillid
Selvtillid handler om, hvad vi kan, hvad vi er gode til eller ikke gode til. Hvad vi kan præstere, hvordan vi ser ud, eller hvad vi har bedrevet. Det kan beskrives som et slags ydre baggrund af tillærte kvaliteter og evner. Det er udvendigt, uden at dette dog betyder overfladisk i en negativ forstand.

Det er værdifuldt at være god til noget, og vores præstationer er vigtige - det har blot en mere ydre kvalitet, end det vi er. Der er forskel på, hvad vi er og hvad vi kan

Selvværd og selvtillid er altså to helt forskellige størrelser, som ikke umiddelbart kan sammenlignes og vejes på samme vægtskål. Det ene kan ikke træde i stedet for det andet, og derfor er det vigtigt at kende og forstå forskellen.

Der er ikke noget som helst forkert i, at man som forælder forsøger at styrke sit barns selvtillid ved at lære det noget og udvikle dets kompetencer - blot man ikke tror, at det hjælper på barnets eventuelle dårlige følelse af selvværd. Hvis begreberne blandes sammen, kan det nemlig have den helt modsatte effekt.

Eksempelvis kan lille Peters forældre en dag indse, at deres søns selvværd ikke har det for godt. De tænker så, at de gerne vil hjælpe ham, til fx at blive rigtig god til noget, som har høj værdi for andre drenge i samme alder. Altså sender de ham til fodbold. De støtter ham i det, går med ham på træningsbanen og hepper ved alle kampene. Måske har Peter talent for at spille fodbold og bliver derfor rigtig god til det. Hans forældre og træneren roser ham, og de andre drenge ser op til ham, fordi han er den bedste.

Det vil altså styrke Peters selvtillid - han ved, han er god til noget, og han mærker, at det giver en vis status i gruppen af jævnaldrende drenge.

Men hvis forsøget på at hjælpe Peter til et bedre selvværd gennem fodbold mislykkes - fordi Peter ikke har evner for boldspil - vil han stå tilbage med en endnu lavere selvfølelse. Peter blev ikke "set" for, hvad der var hans egentlige behov - nemlig at føle sig værdifuld for sine forældre og for andre børn, blot for hvad han er, og ikke for hvad han kan.

Hvordan udvikles selvværd?

Selvtilliden udvikles gennem at blive god til noget, udvikle kompetencer, modtage ros og støtte for sine præstationer. Følelsen af at være noget udelukkende i kraft af, at man er til, udvikles under nogle helt andre præmisser.

Børns selvværd udvikles ved, at de har voksne omkring sig, som "ser" dem præcis, som de er, og som kan værdsætte dem for det. Det grundlæggende for udviklingen af vores selvværd er altså, at vi kan føle os værdifulde for andre, sådan som vi er.

Små børn ved, at de har brug for at blive "set". Når Sarah på 2½ gynger rigtig højt og råber; "Se mig, mor", beder hun ikke om, at få sine evner til at gynge vurderet. Hun tænker ikke på, om hun er dum eller dygtig til at gynge. Hun er blot midt i sin oplevelse af bevægelsen, suset og luften. Sarah beder blot sin mor om at være med hende i denne oplevelse - ikke om at få den vurderet som god eller dårlig og dermed som noget, der kan styrke eller svække hendes selvtillid.

Så hvis lille Sarahs mor svarer hende med et; "Ja, hvor er du dygtig", så taler hun faktisk forbi Sarahs oplevelse.

Vi kan bare tænke på, hvordan vi selv har det som voksne. Hvis jeg skal gense min kæreste efter en lang adskillelse, og jeg på et tidspunkt siger til ham; "Hvor er det dejligt at være sammen med dig igen", og han så svarer; "Ja, hvor er din nye frisure pæn til dig", så kan jeg nemt få en fornemmelse af, at jeg ikke er betydningsfuld for ham på samme måde, som han er for mig. Han værdsætter min frisure mere end blot dét at være sammen med mig.

Børn har det på præcis samme måde. De vil gerne værdsættes for, hvad de er og ikke for, hvad de kan.

Selvværd skal hjælpe os livet igennem
Hvis man har en sund følelse af selvværd, er selvtilliden sjældent et problem - mens det modsatte altså ikke gælder.

Men hvorfor er det nu så vigtigt for børn at udvikle selvværd? Det er vigtigt, fordi alle konflikter mellem mennesker, der betyder noget for hinanden, kun kan bearbejdes og løses ved hjælp af, at vi giver personligt udtryk for os selv. Hvis vi ikke kan udtrykke os personligt, bliver både vi selv og andre i tvivl om, hvem vi er, hvad vi vil, og hvad vi står for. At give personligt udtryk for sig selv kræver, at vi gennem livet har lært at mærke og værdsætte, hvem vi er.

Vores selvværd kan udvikle sig hele livet igennem - i den forstand, at vi kan lære os selv bedre og bedre at kende som menneske og værdsætte det, vi er. Vi kan blive mere og mere klare på, hvad vi vil, kan og tror på.

Vores selvværd og følelsen af at have værdi, er helt central for at kunne udtrykke os personligt og løse konflikter mellem mennesker, der betyder noget for os. Jo stærkere ens indre oplevelse er af, hvem man er som mennesker, jo nemmere forløber disse møder med andre, og de konflikter livet bringer os.

Mange forældre bekymrer sig for, om de nu kan støtte deres børn i at udvikle et sundt selvværd, hvis de selv har det svært med deres følelse af at være af værdi. Svaret er, at de kan man godt, hvis man er indstillet på at udvikle sig sammen med sit barn.

At udvikle sig sammen med sit barn vil reelt sige at værdsætte alle de eksistentielle udfordringer, som vores børn giver os. Det vil sige at turde se på de tilbagemeldinger vores børn sommetider giver os - også i form af problemer, sorger og konflikter. Børn selvfølelse vokser i takt med, at de føler sig værdifulde for os som forældre. Og vores børn er ofte særligt værdifulde for os, når de med deres egne vanskeligheder påpeger vores egne problemer.

Lidt enkelt kan man altså sige, at jo mere åbne vi er for at se på os selv, når vores børn har vanskeligheder og problemer, jo bedre chancer har vi for samtidig at støtte dem i udviklingen af deres eget selv

Af Charlotte West, socialrådgiver

Her er også lidt fra en pige der stillede spørgsmål til Selvværd.