Massage
Meditation
Selvhjælpsgrupper
Psykoterapi
Regression
Samtale med en alvorlig syg/dødende
Hypnose
|
Meditation
I vores tid lever de fleste af os meget hektisk. Vi har ansvar for meget, bl.a. arbejde, vores familie, venskaber og vores samfundsmæssige og politiske ansvar. Vi er meget engagerede i det, der er uden for os. De fleste af os trænger til at danne modvægt mod denne optagethed af det ydre ved at tage os tid til at vende os indad, vi har brug for at få forbindelse med vores indre skabende kilde. Vi er nødt til at tage os tid til at dyrke forbindelsen med vores indre vejleder. Vi er nødt til at genopdrage os selv til at vise opmærksomhed over for den del af os, der virkelig har indsigt. Det hjælper, hvis vi kan begynde at tage os regelmæssig tid til det, også selv om det kun er få minutter hver dag eller blot få minutter en gang om ugen. Vi har brug for denne tid til at lære at slappe af i krop og sind. Meditation er nemlig et af de mest effektive redskaber til at opnå en øget harmoni og klarhed i hverdagen. Meditation er mere end blot en afslapningsteknik. Det er en vej til øget selvforståelse og til større dybde, perspektiv og kvalitet i tilværelsen. En metode til udvikling af den menneskelige bevidstheds iboende potentiale. Det kræver øvelse, tålmodighed og støtte. Men det vil falde os naturligt, når vi begynder at dyrke denne vane, og det vil give styrke og en fantastisk indre ro. Sidst men ikke mindst kan det være med til at styrke vores selvværd. Meditation styrker arbejdsindsatsen Meditation bliver i stigende grad brugt i erhvervslivet til at styrke arbejdsindsatsen.
Kristeligt Dagblad har talt med en gruppe forskere, erhvervsfolk og kursusudbyder, der bekræfter, at meditationen kan medvirke til at forebygge stress og give medarbejderne mere energi. Erfaring fra Sverige, der er fem-ti år foran, understreger, at meditation styrker holdånden og skaber mere energi.
"For erhvervslivet handler interessen for meditation ikke om bevidsthedsudvidelse, men om at undgå stress. Det er videnskabeligt bevist, at meditation er et billigt og virksomt middel til at slappe af og få mere energi, siger Marianne B. Andersen, ledelseskonsulent i Ledernes Hovedorganisation."
Kilde: Morten Mikkelsen, Dorthe Remar, Kristeligt Dagblad, d. 7. oktober 2003
|
|