DU som har villet mit liv
og skabt mig
efter din vilje,
alt i mig kender du
og omslutter det med din ømhed,
det svage såvel som det stærke
det syge såvel som det raske.

Derfor overgiver jeg mig selv til dig
uden frygt og forbehold.
Som et lerkar
stiller jeg mig i dine hænder.
Fyld mig med godt fra dig,
så jeg bliver til velsignelse.
Jeg priser din visdom,
du, som tager ind til dig
det som er skadet og svagt
og lægger din skat
i skrøbelige lerkar.

Margareta Melin (Vær den, du er. Unitas 1989)

Endnu et modul jeg slukker og lukker

Dog snart det fjerde modul jeg snupper.

Nu har jeg lært om, at drømme og tegne

Hørt om Freud om Jung, om

Moreno og Perls, det li´ før jeg segner.

Græde, flyve, danse og le

Afvisning – tilvalgt – selvvalgt, hvad kan jeg se?

Jo

At

Der er ingen modsætning

mellem det at tænke på sit

eget bedste og på andres.

Den, som tager imod

meget, har meget at give.

Den, der er lydhør og fuld

af respekt overfor sit eget

indre, kan også være det

over for andre.

Kun det jeg gør indefra

Af fri vilje, er meningsfyldt

Er godt – er kærlighed

Når jeg gør det gode, jeg vil,

Når jeg vil det, jeg gør,

Da er jeg et med mig selv,

Da er jeg hel,

Da er jeg fri,

Da er jeg JEG.

Derfor –

Giv det du kan – ikke mere.

Tag imod det du får – ikke mindre.

Eller

Giv det du kan – ikke mindre

Tag imod du det får – ikke mere.

Digtet øverst er af Margareta Melin

 Det nederste er skrevet af mig selv (sagde hønen).

Else Madsen

Den 12/11 2005