.  
Indtast søgeord
   
Forside > Artikler > Psyken > Anklages for at skjule bivirkninger
Psykisk syge skal kunne tvinges

Antidepressiv medicin

Anklages for at skjule bivirkninger

Senfølger af incest/seksuelle overgreb

 

Anklages for at skjule
    bivirkninger

Medicinalproducenten GlaxoSmithKline afviser beskyldninger om at have holdt skjult, at 85 procent får store bivirkninger af deres lykkepille Seroxat.

I Danmark er GlaxoSmithKline på vej til at blive trukket i retten for anklager om at have tilbageholdt oplysninger om bivirkninger ved deres lykkepille Seroxat.

Anklagen hviler på udtalelser fra en engelsk psykiater ved navn dr. David Healy. Han mener, at nogle papirer, han har fundet i GlaxoSmithKlines arkiver viser, at op mod 85 procent af brugerne af Seroxat vil få voldsomme bivirkninger, når de stopper med at tage produktet.

Ifølge GlaxoSmithKline er de 85 procent udelukkende resultatet af David Healys egen udlægning af papirerne. De har dog aldrig lagt skjul på, at op til en fjerdedel af patienterne vil opleve bivirkninger, når de stopper med præparatet, og disse oplysninger har de indberettet til myndighederne.

Den gruppe kvinder, der har lagt sag an mod GlaxoSmithKline, har netop oplevet bivirkninger, når de ville trappe ud af Seroxat, men det fremgår faktisk af indlægssedlen i medicinpakningerne, at det kan ske, fortæller Per Helboe, der er chef for Godkendelsesafdelingen i Lægemiddelstyrelsen.


Kilde: Trine Munk-Petersen, Berlingske Tidendes netavis, d. 19. oktober 2003


Else Madsen - Emborgvej 63, Boes - 8660 Skanderborg - +458788 5200 - mobil +452062 9975